Hvorfor formidle hemmeligheder videre?

Jeg er blevet spurgt, hvorfor jeg ønsker at høre folks hemmeligheder?  Motivationen er enkel: Det vil jeg, fordi jeg kan mærke, det hjælper de mennesker, jeg møder, når de åbner op og fortæller. Og selvom vores samtaler nogen gange ikke fylder mere end en time, opleves det, som om vi har kendt hinanden i lang tid, når mødet er færdigt. Det lyder måske underligt, men jeg oplever det som en form for skæbnefællesskab.

Jeg er også blevet spurgt, hvorfor jeg ønsker at formidle folks hemmeligheder videre? Her er motivationen lige så enkel: Det gør jeg, fordi jeg tror, der er noget grundlæggende godt i at sætte sig ind i andres historier. Når vi tænker: “Ok, det er så din hemmelighed, men det kunne lige så godt være min egen hemmelighed”, så identificerer vi os med de historier og de mennesker, der er bag historierne, og det får os til at tænke, at vi måske ikke er så alene med vores egne hemmeligheder, som vi nogen gange tror. Og vi bliver mindet om, at der er andre derude, som går rundt med en lignende historie. Derfor er det vigtigt at genkende sig selv i andres historier. Genkendelsen bringer os videre. Det er en stor glæde at viderebringe andres hemmeligheder, fordi de kan guide mennesker, der står og famler i mørket. Delte hemmeligheder vil altid kunne hjælpe andre på vej.

 

 

 

 

 

 

(jeg formidler kun hemmeligheder videre efter aftale og altid i anonymiseret form.)