En sidste duft af frihed

Han voldtog mig nede i et mørkt kælderrum. Han trak mig derned som et vildt dyr. Jeg var bare på en tur rundt om blokken. Nu lå jeg helt stille indtil han gjorde sig færdig. Heldigvis gik det hurtigt, og han forsvandt med det samme. Ud i mørket og væk. Han var maskeret. Jeg skammede mig. Jeg politianmeldte ham aldrig.

Da min ekskæreste senere trak afsted mig mig, blev jeg grebet af panik og overhældte ham med en brandbar væske. Det dummeste jeg nogen sinde har gjort. Han politianmeldte mig.

I sommers afsonede jeg 100 dage i Vestre Fængsel. Jeg skal afsone 20 dage mere til februar. Efter de 100 dage, er de 20 dage heldigvis ingenting for mig. Men ellers er det bare at se fremad og komme videre.

Alt er hårdt lige nu. Jeg kom ikke ind på studiet i august på grund af min tur i Vestre Fængsel, og jeg kan ikke finde et arbejde med min straffeattest.

Jeg indgår i stedet i et par gensidige fordelagtige forhold med mænd i slut 40’erne. Jeg ved, det ikke er ikke nogen holdbar løsning, men det er en løsning.

Og lige før næste tur i Vestre Fængsel, tager vi en tur til Krakow for at opleve en sidste duft af frihed, som han så romantisk kalder det. Herregud, det er 20 dage men hvorfor ikke?