Solen står op igen i morgen

Jeg har altid set verden grundlæggende som helt åben. Et tomt stykke lærred, et uafgrænset rum uden nogen påvirkning af menneskets lov og moral. Planeter kredser om stjerner og solen står op hver morgenen, uanset hvad vi mennesker går rundt og finder på.

Men vi er samtidig sat på jorden i tid og sted med de rammer, det giver. Lærredet er ikke tomt for os men er fyldt godt ud af denne civilisations penselstrøg. Det tænker jeg, vi skal være glad for. Verden er ordnet for os. Alt er ikke ligegyldigt, og det er vores verdens moral, der giver os en verden, vi kan navigere i og tilhøre.

Men nogen gange støder vores væsen imod verdenen. Som mennesker passer vi ikke altid ind i den måde, vores omverden ønsker det. Vi støder imod love, moral og værdier, og vi føler os undertiden som dårlige mennesker. Vi holder vores ‘forkerte’ tanker og handlinger for os selv, for vi føler ikke, der er plads til dem i den verden, vi lever. Vi vælger i stedet at gøre dem hemmelige.

Men overfor den verden som grundlæggende er helt åben, skal vi huske, at vi altid kan dele vores hemmeligheder. For selvom vi kan tænke, at nu går verden i stå og bryder sammen, fordi vi har fortalt vores hemmelighed, så står solen op igen i morgen. Helt upåagtet heldigvis.

Foto af Eskil Holten Haargaard